Københavnske læreres sygefravær skal ned på jydeniveau

Lærere i hovedstaden er mindre syge end før, men på nogle skoler er hver underviser stadig syg en måned om året i snit. 

Kilde: Politiken.dk d.25. apr. 2017 kl. 17.24

Af: Flemming Christiansen

Journalist

Lidt under en arbejdsmåned om året var lærerne på Kirsebærhavens Skole i København i snit sygemeldt sidste år. 19 dage mere præcist.

På andre skoler i hovedstaden var fraværet kun en fjerdedel af det. På Skolen på Strandboulevarden var underviserne således kun syge mindre end 5 dage om året.

De ekstreme forskelle fremgår af en oversigt over sygefraværet i landets største arbejdsplads, Københavns Kommune.

Samlet set var lærerne i hovedstaden i snit syge 11,5 dage om året sidste år. Det er én dag mindre end året før. Men træerne vokser ikke ind i himlen, for tallet er stadig dårligere end tilbage i 2012.

"Vi skal have lavere fravær, for ellers skal der tilkaldes vikarer, og det påvirker elevernes præstationer negativt."

~Pia Allerslev

Dog ligger Københavns Kommune nu igen ret lunt i forhold til andre kommuner. Landstallene for lærerfravær foreligger ikke endnu for 2016, men året før var København placeret midt i statistikken. Da var det Odsherred, Stevns, Halsnæs, Faxe og Rødovre, der sloges med de værste sygefraværstal blandt lærere.

Meget generelt sagt er østdanskere mere syge end vestdanskere, og på Københavns Rådhus er det ambitionen at komme yderligere ned på ’jydeniveau’.

Ikke flere vikarer

Det er derfor en – nogenlunde – tilfreds københavnsk børne- og ungdomsborgmester Pia Allerslev (V), der kan notere sig, at fraværet trods alt nu er kommet ned på niveauet fra før den nye skolereform og de nye arbejdstider for skolelærere blev indført i 2014. De politiske indgreb fik dengang sygemeldingerne til stige efter nogle års bedring.

Borgmesteren giver æren for genopretningen til et målrettet samarbejde mellem ledere, lærere, faglige organisationer og kommunen.

Hun peger blandt andet på en særlig en særlig indsatsgruppe, en task force, som skoler med mange syge lærere kan tilkalde. Indtil nu har 15 procent af byens skoler og daginstitutioner haft besøg af indsatsgruppen, der årligt laver cirka 50 indsatser på kommunens arbejdspladser.

»Meget sygdom skyldes stress og andre psykisk faktorer, og det kan vi gøre noget ved. Vi skal have lavere fravær, for ellers skal der tilkaldes vikarer, og det påvirker elevernes præstationer negativt«, siger Pia Allerslev.

Tidligere tal har vist, at danske folkeskoleelever i hver tiende lektion bliver overladt til sig selv eller får en vikar. Det svarer til, at de har vikarer eller ingen undervisere i ét af de ti år, de skal gå i folkeskole. Pia Allerslev er derfor ikke tilfreds.

Sygefraværet skal længere ned på skoler, der stadig ligger tungt, og hun understreger, at det i sidste ende er den enkelte skoleleders ansvar.

Ikke et socialt problem

Lederen af Kirsebærhavens Skole, Anette Lauge, afviser, at det er skolens geografiske placering i et mere socialt udsat hjørne af kommunen mellem Valby og Sydhavnen, der er årsagen til det høje sygefravær på hendes skole på 19,2 dage pr år pr. lærer.

Kirsebærhavens Skole har gennem årene kæmpet med dårlige måltal, herunder har karakterniveauet ikke været for godt.

»Men det får vi jo til gengæld flere ressourcer til at klare, fordi vi ligger i et mere udsat område«.

Anette Lauge tror derfor heller ikke, at lærerne på hende skole er ekstra syge, fordi der er særlige problemer i elevskaren.

»Jeg synes tværtimod, at de ansøgere, vi får, er lærere, der gerne vil netop den slags udfordringer. Og vi har en meget faglig ledelse, hvor vi blandt meget andet observerer undervisningen og giver feedback«.

Hun forklarer, at skolens ledelse trækker en statistik ud hvert kvartal, som fortæller om de enkelte ansatte ligger i den røde, den gule eller den grønne zone.

»De, der ligger i rød og gul zone, tager vi en samtale med. Vi sætter også konsulenter på for at hjælpe med undervisningen og det faglige, hvis der er problemer, så vi tager det bestemt alvorligt, og vi har et tæt samarbejde med tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter«.

"Der kan være lige så store problemer på Øster Farimagsgades Skole med børn fra Kartoffelrækkerne; de er heller ikke altid nemme og kan kræve sin mand eller kvinde."

~Jan Trojaborg

Formanden for Københavns Lærerforening, Jan Trojaborg, tror heller ikke, at de mest sygdomsplagede skoler er særlig ramt på grund af de udsatte sociale miljøer omkring dem.

»Der kan være lige så store problemer på Øster Farimagsgades Skole med børn fra Kartoffelrækkerne; de er heller ikke altid nemme og kan kræve sin mand eller kvinde«.

Trojaborg peger i stedet på, at det er ledelsen af skolen, der kan være udslaggivende for, om lærerne meget ofte sygemelder sig eller ej.

»Det handler om at inddrage tillidsfolk og arbejdsmiljørepræsentanter, og de steder, hvor de er gode til det, går det bedre«, siger han.

For fire år siden op til det seneste kommunalvalg i 2013 truede Københavns overborgmester Frank Jensen byens skoleledere med fyringer, hvis de ikke fik elevernes karakterer op og lærernes sygefravær ned.

Jan Trojaborg mener ikke, at den trussel er blevet fulgt tilstrækkeligt op: »I børne- og ungdomsforvaltningen går der alt for lang tid, før man tager ansvar, når det kører skævt på en skole. Der er en overdrevne langmodighed med skolelederne«.

Det afviser borgmester Pia Allerslev.

»Lederne får den hjælp, de skal have, og kan de ikke rykke sig, er det måske ikke den skole, de skal være på«.

Hun har været med til at sætte skoleledere fra bestillingen, fordi de ikke rykkede skolen godt nok.

»Selv om man arbejder i en offentlig stilling er man ikke fredet«, fastslår Pia Allerslev

Nu bliver det sværere

Det er for nylig vedtaget i økonomiudvalget, at kommunens generelle sygefravær skal ligge i den bedste fjerdedel i forhold til landets kommuner. Og det har været et mål få det samlede antal sygefraværsdage i alle forvaltninger ned på 11 om året – som altså ligger på 12 nu.

Men det kan godt blive svært. Den nye rapport fastslår, at det generelle sygefravær i hele kommunen sidste år kun gik ned med 0,2 dage.

»Sygefraværet er sværere og sværere at nedbringe yderligere efter de markante fald i årene 2008-2012«, står der.

Og så er skolelærerne altså langt fra den gruppe i København med størst tilbøjelighed til at lægge sig syge. Pædagogernes sygefravær lå uændret på godt 14 dage i 2016, hjemmeplejen slås med 15,3 sygefraværsdage pr. ansat.

Men blandt de hårdest ramte er social- og sundhedsassistenter under socialforvaltningen – de arbejder blandt andet med psykisk syge på bosteder, som der har været meget uro omkring – med 17,2 sygedage i snit pr. år. Og det tal steg endda med to dage sidste år.